Referat af møde projektværkstedet den 10. juni 2009

NOTAT

Ledelsessekretariatet

Anne Justiniano

aljus@slagelse.dk

23. juni 2009

 

 

Referat af møde projektværkstedet den 10. juni 2009 på Slagelse Bibliotek fra kl. 18.30 – 21.00

 

 


 

På mødet var der deltagere fra følgende projektgrupper:

 

·         Kulturkajen Skælskør,

·         Væksthus i Hashøj Nordvest,

·         Landsbypedel-projektet

 

Desuden deltog Jørgen Damgaard, formand for Landudvikling Slagelse, Trine Testmann, koordinator for Landudvikling Slagelse, Lisbeth Færch Gjerulff, konsulent for Gefion, Kim Møllmann fra Skattecenter Korsør og Anne Justiniano, Slagelse Kommune. 

 

Referent: Anne Justiniano

 

1. Oprettelse af et CVR-nummer og Nem-konto

Lisbeth viste, hvordan man kan registrere en forening på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside http://www.webreg-portal.dk/home.asp?ContentID=237, og hvordan man herefter kan oprette en NemKonto.

 

2. Moms – hvad gør man?

Kim Møllmann fortalte om momsproblematikker.

Kim opfordrede de enkelte projektgrupper til at kontakte ham for at få råd og vejledning omkring momsspørgsmålet i forhold til det konkrete projekt og dets beskaffenhed. Kim Møllmann kan træffes på kim.mollmann@skat.dk, tlf. 72 22 18 18.

 

3. Status fra grupperne

 

Kulturkajen i Skælskør

Kulturkajen Skælskør har dannet en forening. Foreningen har fået 15.000 kr. fra Slagelse Kommune til konstruktionen af en kulturbod og støtte fra Den Danske Bank til yderligere tre boder. Lisbeth opfordrede foreningen til at tænke stort og lave en større ansøgning til Landudvikling Slagelse. Foreningen vil drøfte muligheden for at udarbejde en LAG ansøgning med Trine Testmann.

 

Væksthuset

Projektgruppen omkring Væksthuset er kommet godt i gang og præsenterede en PowerPoint på mødet, der beskrev arbejdsprocessen fremadrettet. Projektgruppen vil mødes med Lisbeth i august.

 

Landsbypedelgruppen

Gruppen står overfor udfordringen i at skabe et projekt der involverer flere lokalområder. Projektgruppen har holdt flere møder, hvor man har talt om landsbypedellens arbejdsopgaver og spørgsmålet om aflønning af denne. Man arbejder med ideen om at skabe en social profil. Projektgruppen gav udtryk for, at den havde brug for processtøtte fra Lisbeth.

 

Sammenfatning

Deltagerne gav udtryk for, at der generelt var behov for at få udarbejdet udviklingsplaner for lokalområderne. Udviklingsplanerne skal sikre, at de kommende projekter bliver tænkt ind i en større kontekst. Der blev spurgt om Slagelse Kommune vil støtte en sådan proces. Anne vil orientere politikerne i Udvalget for Demokrati og Politisk Udvikling om ønsket om støtte til de lokale udviklingsplaner. 

 

4. Evaluering – arbejdet i projektværkstedet fremadrettet

Deltagerne gav udtryk for, at der ikke er behov for at lave flere fællesmøder. Grupperne har mere brug for individuel rådgivning i forhold til konkrete problemstillinger. Der blev dog talt om at lave et fællesarrangement ved eventuel opstart af et nyt kompetenceværksted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *